|  Login
Du er her  image  Mine bøger    Drømmer serien    Drømmernes slot - Drømmer #4
19. september 2018

Drømmernes slot

Pigerne vil prøve at redde Allisan.
De sniger sig ind på Klahons slot,
men bliver taget til fange.

Sille smides i fangekælderen.
Hun skal være Drømmer for Klahon,
men ikke alle drømme er gode drømme.

Pigerne forsøger at flygte, men lykkes det?

Bag om serien
Mine notater i forbindelse med ideen:
I dag fik jeg pludselig den tanke, at en bankede på vinduet, og da jeg så kiggede ud, ville der stå en pige … ikke bare en pige, men en pige fra en roman. En kentaurer! På en eller anden måde ryger hovedpersonens hovedperson fra romanen ind i hendes VIRKELIGE verden og banker på vinduet. Det er jo bare ikke lige til at skjule en kentaurer – ”Hvorfor fanden var det ikke en elver som kom på besøg,” hvæsede jeg, ”så kunne jeg have smækket en hue på hovedet af hende og det var det!”

Nå, men det er da komisk. Hun bliver nødt til at skjule hende. Kentauren kender hende. Måske får hun så trukket en af sine hekse ind i sin egen verden for at få hende til at lave kentauren om til et menneske (hun har jo nok prøvet at sende kentauren tilbage uden at det virker).

Jeg forestiller mig at det må være ret komisk at se kentauren i menneskeform – hun har sikkert svært ved at gå og sejler omkring. Der er nok et par personer, som spørger om hun er fuld/har det godt osv. Svare måske at hun har en nerve sygdom eller lignende. Nå, men på et tidspunkt kommer hendes skurk jo også ind i hendes verden og begynder måske at hente endnu flere romanpersoner til. Fantasykrig i den virkelige verden. Det er ikke meget, men nu er det skrevet ned.


Senere tog jeg fat i ideen, da jeg ønskede at prøve at skrive noget mere letlæseligt til børn.

Ekstra
Ideens opståen: 2009
Lektørudtalelsen

Drømmernes slot
Copyright 2018 by Pernille Eybye